torsdag den 25. august 2016

Hej Blog,

Jeg er blevet student, jeg er flyttet, og jeg er påbegyndt mit nye fuldtidsarbejde som afdelingssupporter (et fancy ord for piccoline) hos Plesner. Jeg elsker mit job og føler ærlig talt, at jeg er på toppen lige nu!

Jeg har meldt mig ind i fitness igen, fordi jeg har et større overskud til det nu, end da jeg gik i 3.G. Jeg satser på at komme ca. 3 gange om ugen. Derudover har jeg tilmeldt mig DHL i år, fordi Plesner laver et arrangement ud af det - jeg glæder mig SÅ meget! Jeg satser på at løbe det på omkring 30 min, men det er også ambitiøst nok for mig haha.

Jeg vil prøve at blive bedre til at skrive på bloggen, fordi jeg nyder virkelig at gøre det. Det kan godt være, at der ikke rigtig er nogen, som læser det, men jeg kan godt lide at dele det.

Mange knus og kram Camilla

tirsdag den 12. april 2016

GOOD NEWS!

Hej blog,

Det er gået strålende her på det sidste.


  1. Jeg har fået det job, som jeg ønskede til sabbatåret 16/17
  2. Jeg er fyldt 20 og havde en fabelagtig fødselsdag med de bedste mennesker
  3. Jeg fik den karakter, som jeg håbede på i SRP
Alt i alt - dejligt!

Jeg nyder den sidste tid i gymnasiet, selvom der er drøn på - meget stressende tid.

Derudover er der snart galla, så jeg skal snart finde en kjole! Den skal være helt lang, helst have åben ryg, en slids og måske navy blå eller rød.

Knus

torsdag den 25. februar 2016

SRP, karakterer, fødselsdag, job, ARGH!

Hej blog!

Alting flyver rundt om hovedet på mig. Der foregår så mange ting for tiden, og især i skolen!
I morgen kl 16 bliver karaktererne for SRP (studieretningsprojektet) offentligtgjort, og alle kan næsten ikke klare ventetiden. Jeg prøver at fylde tiden ud på anden vis, så den ikke virker så lang.

I dag har jeg været i skole og herefter på arbejde (som barnepige). Jeg måtte komme lidt akut, da den mindste var syg i dag. Det er et dejligt job at være barnepige, fordi jeg nyder at være i selskab med børn.

Men både at gå til klaver, spejder, gå i skole og på arbejde kan være stressende ind i mellem. Dog skal jeg nok klare den, da det også er rart at have noget at beskæftige sig med i sin fritid udover lektier og afleveringer.

Derudover har jeg snart fødselsdag, hvor jeg fylder 20 år! Det er næsten ikke til at forstå, hvor hurtigt tiden går!!!

Anyways, jeg ville lige give en lille update på, hvordan alting står til.

- Camilla :)

mandag den 11. januar 2016

2016, tumblr, instagram, flytte ud?!

Hej dejlige blog!

2016 er skudt i gang og jeg er allerede i gang med at planlægge 2017! Jeg regner med at tage et sabbatår efter gymnasiet og herefter starte på en bachelor, der omhandler ernæring og sundhed. Jeg er så spændt på mit sabbatår og skal nok også til Wisconsin og besøge min veninde sammen med nogle andre veninder i foråret 2017!

Derudover er jeg i fuld gang med at skrive ansøgning til et muligt job i sabbatåret som piccoline, hvilket jeg også er meget spændt på.
Jeg har også lige fået job som barnepige på deltid hos en rigtig skøn familie i nærheden, hvor jeg starter i morgen!

2016 er fyldt med store begivenheder for mit vedkommende, og jeg kan ikke vente med at komme i gang!!! Student, flytte hjemmefra, påbegynde sabbatår og fuldtidsjob - Det er slet ikke til at kapere det hele.

Her er et lille selfie fra i dag af trætte mig:

Husk at følge mig på tumblr:

Husk også at følge mig på instagram ved at klikke her eller ved at søge på mit brugernavn: camillaakrogh.