Hej blog
8 måneder er gået siden mit sidste indlæg. Jeg arbejder stadig i Plesner, jeg går stadig i fitness, og jeg har besluttet hvilket studie, jeg vil vælge.
Jeg har lært så meget i min tid hos Plesner i mit sabbatår. Jeg har udviklet mig, og jeg er klart blevet mere erfaren på arbejdsmarkedet. Jeg har ca. 3,5 måned tilbage, og det er så vildt at tænke på, hvor lang tid der allerede er gået af mit sabbatår samtidig med, at en videregående uddannelse pludselig nærmer sig med hastige skridt!
Jeg har altid været i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå efter gymnasiet, men jeg har endelig besluttet mig. Til sommer søger jeg ind på HA Almen, altså erhvervsøkonomi på CBS. JEG GLÆDER MIG!😍
Jeg er stadig medlem af Fitness World og har været der min. 1 gang om ugen siden august, og i de gode perioder gerne 3 gange om ugen! Forresten løb jeg DHL på 27:45, hvilket var en forbedring på 45 sekunder siden, jeg sidst havde løbet 5 km. Min løbetræning har forbedret sig væsentligt siden da, fordi jeg bruger meget tid på løbebåndet i fitness.
Nick og jeg bor stadig sammen, og jeg elsker livet som udeboende, selvom jeg savner at få vasket tøj og gratis mad 😄
Alt i alt går alting godt, og tiden flyver hurtigere, end jeg kan følge med!
Knus
Ingen kommentarer:
Send en kommentar